Velkommen til NLP-Foreningen
Brancheorganisationen for NLP skoler,
NLP professionelle og  NLP interesserede

Velkommen til NLP-Foreningen - her mødes godkendte NLP skoler, professionelle NLP udøvere og  NLP interesserede

Aktiviteter

NLP Aktivitetskalenderen viser dig aktiviteter, uddannelser, webinarer, åbent hus arrangementer, intromøder, kurser, foredrag, messer mv. fra NLP Foreningen, NLP skolerne og NLP Professionelle udøvere

NLP Leder Practitioner

Uddannelse * Lederuddannelse
man.. 16 apr.. kl. 10:00 til fre.. 5 okt.. kl. 15:00
Pris: 39.650,00 (ekskl. moms)
Sted: Hvedholm Slot, Hvedholm Allé 1, 5600 Faaborg
NLP-Huset-2-33

God ledelse handler i høj grad om evnen til at skabe og vedligeholde relationer – til kolleger, medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Lige så vigtig er relationen til dig selv og din evne til selvledelse. Gennem NLP’s filosofi, metoder og teknikker vil du i løbet af uddannelsens 12 dage opbygge et solidt fundament af færdigheder rettet mod relationsbaseret ledelse og selvledelse.

Målgruppe

Uddannelsen som NLP Leder Practitioner er til ledere, ledere på vej, ledelseskonsulenter og andre, der arbejder tæt sammen med ledere. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at starte på NLP Leder Practitioneruddannelsen.

Form og tider

Uddannelsen løber over 4 moduler à 3 dage som internatophold på Hvedholm Slot på Sydfyn. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg fra de rutinerede NLP Trænere og øvelser, som har til formål at integrere stoffet på et dybere niveau.

Undervisningen starter kl. 10 den første dag og slutter kl. 15 den sidste dag på hvert modul. Efter middagen om aftenen er der “øvegruppe”, hvor deltagerne i mindre grupper øver videre på dagens opgaver. Hvis holdet – eller blot et par stykker fra holdet – vil mødes mellem hvert modul, er I velkomne til at bruge NLP Husets lokaler til dette onsdag aften og hele søndagen (i Valby).

Du vil undervejs få personlig sparring fra undervisere og medkursister, og du har også mulighed for at aftale personlig coaching og sparring med underviserne. Dette foregår typisk om aftenerne på selve uddannelsen, mens de øvrige kursister træner i øvegrupperne (se ovenfor). Uddannelsen kan også arrangeres som et internt forløb i jeres organisation. 

Certificering

På 4. modul bliver du certificeret som NLP Leder Practitioner. Selve certificeringen indeholder en skriftlig prøve og to

praktiske øvelser med to forskellige NLP-værktøjer. Uddannelsen er tilrettelagt, gennemføres og evalueres i overensstemmelse med danske og internationale NLP standarder. Vi er således godkendt af den uafhængige NLP Brancheforening.

Udbytte

Gennem NLP’s filosofi, metoder og teknikker vil du i løbet af NLP Leder Practitioner uddannelsens 12 dage opbygge et solidt fundament af færdigheder rettet mod relationsbaseret ledelse og selvledelse. Nogle af disse elementer er: Matching, kropssprog, coaching, konflikthåndtering og evnen til at skabe ressourcefulde tilstande hos dig selv og dine omgivelser. Som værn mod stress får du også en introduktion til Mindfulness.

Indhold

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde med dit personlige lederskab samt at få indgående træning i praktisk ledelse, kommunikation, Mindfulness og stressforebyggelse.

  • 1. modul – Relationer, kommunikation & coaching
    Vi vil arbejde med, hvordan du med enkle midler kan udvikle din evne til at skabe og holde kontakt til andre mennesker. Vi træner coachingbaseret ledelse, således at du allerede efter dette modul vil opleve at dine ledelsesfærdigheder har nået et nyt niveau.

  • 2. modul – Selvledelse, Mindfulness og evnen til at sætte sig i andres sted
    Hvordan leder og motiverer du dig selv i forhold til dine professionelle og personlige mål – og hvordan hænger de sammen med og støtter dine værdier og din identitet som leder? Vi vil arbejde med de indre følelsesmæssige processer, som ligger bag begreber som motivation, beslutningstagning og kreativitet. Vi vil træne nogle enkle teknikker i stresshåndtering og Mindfulness, så du bliver endnu bedre i stand til at forebygge stress hos både dig  selv og dine medarbejdere. Endelig vil du blive bedre til at skifte perspektiv, så du fx. kan bruge “helikopteren” og andres synsvinkler i dit virke.

  • 3. modul – Konflikthåndtering, forhandling og tidslinie
    På baggrund af de færdigheder, du har opnået på modul 1 og 2 vil vi arbejde med metoder til at løse konflikter gennem dialog og effektfulde spørgsmål. Og vi vil arbejde med din evne til at få det optimale ud af en forhandlingssituation. Nogle af nøgleordene er anerkendelse, tillid og evnen til at skabe klare billeder. Vi vil også arbejde med din evne til at frigøre dig fra stress fra deadlines og brandslukning – gennem tidsliniearbejde.

  • 4. modul – Storytelling, ledelsesteori i praksis og certificering
    Bliv bedre til at formidle dine budskaber via eksempler og gode historier. Lær at trække essensen ud af moderne ledelsesteori via NLP. Vi ser på, hvordan teorier fra Covey (7 Gode Vaner), Collins (Good to Great) m.fl. kan forvandles til praktiske værktøjer, når de udsættes for NLP. Vi afslutter med selve certificeringen som NLP Leder Practitioner.

Næste skridt

Når du er certificeret som NLP Leder Practitioner, kan du gå direkte videre på en NLP Master Coach uddannelse.

Referenceliste

Vi har gennem årene haft deltagere fra bl.a. Coloplast, Novo, FTF-A, Astra, Lundbeck, Hewlett Packard, Dansk Industri, BDO Scanrevision, Nets, Amcor Flexible, Post Danmark, DSB, SAS, 3 M, ISS Data, Spar Nord Bank, Dong Energy, Statoil, Miljøstyrelsen, Zoo, Brdr. Dahl, Berlingske, Scandic Hotel, Miljøministeriet samt en lang række kommuner, regioner m.fl.

ARRANGØR:

 

Vælg kategori

Mangler dine aktiviteter?

Brug dit medlemslogin og opret dine aktiviteter.

Har du brug for hjælp, så skriv os en mail på redaktionen(at)nlp-foreningen.dk og vi finder ud af det sammen...

Kontakt os her

NLP Foreningen i Danmark
c/o Formand Inger Christiansen
Stormly 10, Hareskovby, 3500 Værløse
Tlf. 23 96 98 57
Email: info(at)nlp-foreningen.dk

Danske Bank:
Reg.nr. 1551 Konto 16744476
CVR-nr.: 30649974

 

 

Markedsføring & annoncering

 

Få NLPF nyhedsbrev

* skal udfyldes