Velkommen til NLP-Foreningen
Brancheorganisationen for NLP skoler,
NLP professionelle og  NLP interesserede

Velkommen til NLP-Foreningen - her mødes godkendte NLP skoler, professionelle NLP udøvere og  NLP interesserede

Aktiviteter

NLP Aktivitetskalenderen viser dig aktiviteter, uddannelser, webinarer, åbent hus arrangementer, intromøder, kurser, foredrag, messer mv. fra NLP Foreningen, NLP skolerne og NLP Professionelle udøvere

NLP Master Coach

Uddannelse * NLP Master Practitioner udd
tor.. 22 nov.. kl. 09:00 til lør.. 8 jun.. kl. 16:30
Pris: 23.950,00 (ekskl. moms)
Sted: Traps Allé 13, 2500 Valby
NLP-Huset-14

NLP Master Coach forløbet er den naturlige forudsætning for arbejdet som professionel coach og/eller forandringsagent og udviklingskonsulent, da uddannelsen i høj grad matcher deltagerens behov for praksisnær træning i avanceret coaching, konflikthåndtering og værdibaserede forandringsprocesser.

Uddannelsen har fokus på at være anvendelsesorienteret, vedkommende og meget involverende for deltageren, så man opnår et kvalificeret og meget højt niveau af NLP kompetencer. Uddannelsen har de seneste år erstattet den klassiske NLP Master Practitioner, da vi har kunnet se behovet for at gøre vores NLP Masters super dygtige til coaching. Denne samtaleform har nemlig vundet indpas som den foretrukne i de fleste professionelle sammenhænge, hvor udvikling, læring og forandring er i fokus.

Målgruppe

Du er enten certificeret NLP Coach Practitioner, NLP Business Practitioner, NLP Practitioner, NLP Leder Practitioner el. lign. og har nu brug for en uddannelse, hvor du lærer at arbejde kreativt med forandringspsykologi og udvikling. Rammen omkring forandringsarbejdet er coaching, men uddannelsen er samtidig relevant, hvis du i højere grad skal bruge NLP som dit faglige og personlige udgangspunkt i samværet med andre mennesker.

Da du får en certificering efter internationale standarder som NLP Master Coach Practitioner, forventer vi, at du har trænet coaching intensivt i forbindelse med din Practitioneruddannelse og efterfølgende i din hverdag. Hvis du ikke har trænet coaching i væsentligt omfang, siden du blev certificeret som NLP Practitioner, anbefaler vi, at du deltager på vores Basis Coaching modul (til særpris), inden du starter på NLP Master Coach Practitioner uddannelsen (kontakt kontoret for at lave en aftale om dette).

Form

Du kan nu tage uddannelsen som NLP Master Coach på 2 forskellige måder: Enten over 5 moduler à 3 dage (torsdag – lørdag) eller som Aftenhold over 14 aftener + 2 hele søndage. Uanset, om du vælger det modulopbyggede hold eller Aftenholdet skal du give 30 sessioners coaching og modtage 20 sessioners coaching i løbet af uddannelsen (du kan bruge de øvrige deltagere på holdet til dette). Derudover skal du regne med ca. 10 timers projektarbejde med et modelingprojekt (projektet fremlægges på modul 4).

Certificering

På 3. modul bliver du certificeret i teamcoaching, og på 4. modul skal du præsentere dit modelingprojekt. På 5. modul bliver du endeligt certificeret som NLP Master Coach Practitioner. Selve certificeringen indeholder en skriftlig prøve samt en praktisk coachsession med brug af avancerede værktøjer. Den praktiske coachsession er med en fremmed coachee, som ikke kender til NLP og Enneagrammet.

Uddannelsen er tilrettelagt, gennemføres og evalueres i overensstemmelse med danske og internationale NLP standarder. Vi er således godkendt af den uafhængige NLP Brancheforening. Herudover er uddannelsen udviklet i forhold til ICF’s coachingstandarder. NLP Huset er medlem af ICF (International Coach Federation) – verdens største coachnetværk.

Udbytte

Som certificeret NLP Master Coach vil du kunne arbejde kreativt og innovativt med NLP i forbindelse med coaching, udviklingssamtaler, konflikthåndtering, møder, forandringsprojekter og i det hele taget opgaver, hvor du har brug for at kunne være fleksibel, mulighedsorienteret og professionel i mødet med andre mennesker. Gennem uddannelsen vil du dermed integrere dine NLP kompetencer på et endnu dybere niveau.

Indhold

Modul 1 – Master Coaching 

 

 

  • Coaching – modellen, rammer, mål, grundprincipper og praktisk træning
  • Elegante spørgeteknikker og sprog, der forvandler (herunder Miltonsprog og metaforer)
  • Coaching i flere dimensioner
  • Coaching og overbevisninger: At arbejde bag et udsagn

 

 

 
Modul 2 – Modeling og præsentationsteknik 

 

 

  • Modeling – baggrund og formål
  • Implicit og eksplicit modeling – forstå og oplev forskellen
  • Opstart af modelingprojekt 

 

 

Modul 3 – Coaching af 2 uenige parter / konflikthåndtering 

 

 

  • Coaching af forskellige personlighedstyper
  • Konflikthåndtering – og intensiv træning i ”Boot Camp”
  • Præsentationsteknik
  • NLP og undervisning
  • Certificering i coaching af to uenige parter / konflikthåndtering

 

 

Modul 4 – Forandringsprocesser 

 

 

  • Metaprogrammer – forklaringen på vores forskellige tænke- og handlemønstre
  • NLP og dybere forandringsprocesser
  • Klassiske, terapeutiske NLP modeller i en coachingsammenhæng
  • Værdier som dybe forandringsværktøjer
  • Præsentation af modelingprojekter

 

 

  

Modul 5 – Forskellige personlighedstyper og afsluttende certificering 

 

 

  • Coaching af forskellige personlighedstyper, bl.a. via Enneagrammet
  • Storytelling
  • Skriftlig prøve i al NLP teori
  • Praktisk certificering som NLP Master Coach (en coachingsession med fremmed coachee).

 

 

 

Næste skridt

 

Når du er certificeret NLP Master Coach kan du gå videre på NLP Husets overbygningsuddannelser: NLP Træner eller HR Coach eller HR Udviklingskonsulent & Facilitator.

 

 

Referenceliste

Vi har gennem årene haft deltagere fra bl.a. Coloplast, Novo, FTF-A, Astra, Lundbeck, Hewlett Packard, Dansk Industri, BDO Scanrevision, Nets, Amcor Flexible, Post Danmark, DSB, SAS, 3 M, ISS Data, Spar Nord Bank, Dong Energy, Statoil, Miljøstyrelsen, Zoo, Brdr. Dahl, Berlingske, Scandic Hotel, Miljøministeriet samt en lang række

kommuner, regioner m.fl.

ARRANGØR:

 

Vælg kategori

Mangler dine aktiviteter?

Brug dit medlemslogin og opret dine aktiviteter.

Har du brug for hjælp, så skriv os en mail på redaktionen(at)nlp-foreningen.dk og vi finder ud af det sammen...

Kontakt os her

NLP Foreningen i Danmark
c/o Formand Poul Jeritslev
Søsvinget 32, 2635 Ishøj
Tlf. 40 80 08 13
Email: info(at)nlp-foreningen.dk
CVR-nr.: 30649974

 

 

Nyhedsbrev

Få gratis NLP nyheder, tilbud og information om NLP aktiviteter