I mange år har den mest udbredte bog om NLP’s metaprogrammer været Words that Change Minds skrevet af den Canadiske forfatter og NLP træner Shelle Rose Charvet. Bogen, der er bygget op over Rodger Bailey’s LAB Profile, er den mest anvendte og den bedst dokumentere bog på området og mange NLP skoler i Danmark og udlandet har benyttet den som udgangspunkt for deres undervisning i metaprogrammer.
Via min egen certificering som LAB træner hos Shelle Rose Charvet fik jeg øjnene op for vigtigheden af præcise oversættelser, for at undgå fejlfortolkninger og dette blev startskuddet til ideen om at oversætte bogen fra Engelsk til Dansk, for at hjælpe med at nogen skulle undgå de fælder der ligger indbygget i at anvende fri oversættelse af spørgsmålene. Både gennem mit eget arbejde med LAB Profilen og gennem de tanker jeg har gjort mig undervejs i oversættelsesarbejdet, er det gået op for mig hvor mange områder i livet denne viden kan anvendes på.
Bogen Ord der ændrer mening giver dig en lettilgængelig præsentation i LAB Profilen og du vil efter læsning være i stand til at anvende profilen. Der skal ikke herske tvivl om at man med live træning får endnu bedre styr på de enkelte elementer, men som skabelon findes der ikke bedre værktøj på markedet – så enkelt er det!
God fornøjelse med læsningen
Anders Piper
Oversætter af bogen Ord der ændrer mening.
Uddrag fra bogens indledning:
Cheryl kom ind på mit kontor til vores aftale. Hun havde et vredt og frustreret ansigtsudtryk. Hun så professionel, elegant og velklædt ud. Hun spildte ikke et sekund på de normale høfligheder man ofte har ved første møde, men kastede sig ud i det. ”Jeg har behov for at finde et nyt job øjeblikkelig!!” Sagde hun. ”Jeg kan ikke udstå min chef og jeg har hørt, at du laver karriere profiler.” Efter nogen diskussion om hvad det var hun kunne tænke sig og hvad der var vigtigt for hende, blev vi enige om at lave en karriere profil på hende.
Halvvejs gennem min feedback til hende, stoppede hun hele processen. ”Åh min gud,” sagde hun. ”Min chef og jeg er stædige på præcist den samme måde! Vi diskuterer altid. Ingen af os vil fravige vores standpunkt. Det er jo ikke noget under, at vi ikke kan komme overens! Kan du vise mig hvordan jeg skal kommunikere med ham?” Jeg brugte et par minutter på at lære hende det præcise sprog, hun skulle bruge og det hun skulle undgå. To måneder senere ringede hun til mig for at fortælle mig om en meget stor forfremmelse, hun netop havde fået. I dag er hun en af de højest rangerede kvinder i landet inden for hendes sektor.
Dårlig kommunikation er i dag det største problem på arbejdspladser, i hjemmet og generelt over hele verden. Strid mellem mennesker sker ofte. Lige fra små plager som telefonbeskeder, til livslange forældre-børn harme og fornærmelser og til ustyrlige konflikter mellem nationer. At finde løsninger på kommunikationsproblemer, har været fokus i megen forskning og i udviklingen af mange modeller.
Mange psykometriske værktøjer er blevet skabt for at forklare de forskelle, der forårsager kommunikationsproblemer mellem mennesker. Disse værktøjer kræver ofte sofistikerede software programmer for at kunne administreres, og selv da, så tillader mange af dem kun meget begrænsede anvendelsesområder, eller endnu værre, så sætter de folk i bås, lige som runde pinde i firkantede huller. Mange gange anerkender de ikke, folks naturlige fleksibilitet til at skifte tænkning og adfærd efter som situationer forandres. Det kan derfor ikke overraske at mange individer, uanset deres fascination af spørgeskemaer, har en tilbøjelighed til at afvise de omfattende generaliseringer som disse værktøjer producerer. Folk foretrækker ofte alene at benytte deres intuition og mavefornemmelser til at lave kritiske beslutninger, eksempelvis i ansættelser eller i valget af partner. Jeg fortalte engang en administrerende direktør at hvis han ansatte hans vice direktør fordi han godt kunne lide ham, så ville han få store problemer. Det sidste han havde brug for var en der tænkte præcist som ham.
Det er velkendt at folk kommunikerer gennem et sæt filtre, der er skabt af historie, ens følelse af identitet, overbevisninger om hvad der er sandt og værdier omkring hvad som er rigtigt, lige som opfattelse og fortolkning af hvad der sker. Når en anden person kommunikerer med os, så presser vi deres meddelelse gennem vores personlige filtreringssystem for at forstå. Folk fra den samme etniske, kulturelle, kønsmæssige, nationale eller geografiske gruppering vil selvfølgelig have nogen fælles historie og overbevisninger, og dette vil gøre kommunikation lettere for folk indenfor samme gruppe end mellem personer fra forskellige baggrunde.
Vi er nu begyndt at fatte, at udover disse forskelle, så har vi alle unikke måder at tænke og processe på. Vi lægger mærke til forskellige aspekter af virkeligheden, baseret på hvordan vi individuelt anvender vores hjerne. Nogle tænker i detaljerede lineære sekvenser, mens andre foretrækker at betragte ting i deres større hele. Nogle mennesker bliver tiltrukket af de ting der er nye og anderledes, mens andre lægger mere mærke til det, der er det samme eller det, der ligner det de allerede kender. Men hvad med om vi virkelig kunne forstå, hvad nogen mener, når de taler til os? Eller endnu bedre, hvad hvis vi kunne forudsige en persons adfærd, alene baseret på hvad der blev sagt? Eller – måske som det allerbedste – hvad hvis vi kunne påvirke den adfærd, gennem den måde vi svarer på?
Jeg undersøgte dette område for at finde nogle svar på disse komplekse spørgsmål om forståelse, kommunikation og påvirkning. Jeg ønskede at undgå overfladiske løsninger. Enhver god teori må være velfunderet og skal kunne verificeres af personlig oplevelse. Den skal også være anvendelig til en bred vifte af menneskelige aktiviteter, respektere individet og forskellen mellem individer, og endelig skal den kunne læres uden en professor eller ingeniør uddannelse. Aller vigtigst, så skulle den forbedre forholdet mellem mennesker.
I 1983, mens jeg underviste på kommunikationsseminarer i Europa, begyndte jeg at høre om et interessant arbejde der kom fra (kunne det være anderledes…) Californien. Jeg begyndte at undersøge denne tilgang der blev kaldt Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP). På trods af dets tekno-klingende navn, så så det ud som om, at det var designet til at række ind i sindet på mennesker og opdage specifikt, hvordan hver person er unik. Det var baseret på studier af de største kommunikatorer og terapeuter i vores tid og det undersøgte, hvordan de var i stand til at opnå det de gjorde, uden den sædvanlige undersøgelse af årsagerne til hvorfor folk havde problemer. Det handlede om at lære strategier der virkede, ikke om at granske de fiaskoer folk oplever.
Jeg ønskede at finde ud af om disse folk havde fat i noget. Jeg tog nogle grundige kurser og begyndte at teste deres teknikker i mit arbejde. Resultaterne var bemærkelsesværdige. Jeg lærte at skabe rapport (god kemi) med hvem som helst, at ændre overbevisninger der havde begrænset mig og at hjælpe andre med at gøre det samme. Værende en tvivlende Thomas, kunne jeg specielt godt lide kravet om, at enhver intervention skulle testes for mulige negative konsekvenser inden den blev gennemført med en person. Hvis en person reelt skulle af med en overbevisning om, at regnfulde dage gør dem syge, så skulle den praktiserende først undersøge om det at blive syg på regnfulde dage havde nogle positive fordele, der skulle mødes på en anden og sundere måde for den person, inden man hjalp dem med at erstatte den overbevisning.
I 1985 stødte jeg på et specifikt værktøj, der var blevet udviklet fra NLP, som fuldstændig ændrede den måde, hvorpå jeg kommunikerer. Det er både stift og fleksibelt og det kan flettes ind i en afslappet samtale. Jeg har brugt årene siden da, på at udforske anvendelsen af dette værktøj i en bred vifte af kontekster. Jeg har brugt det til at:
Ø Skabe effektfulde præsentationer til store forsamlinger af mennesker.
Ø Redesigne salgs- og marketing processer så virksomheder kan nå deres primære kundegrupper bedre.
Ø Tiltrække og udvælge de rigtige kandidater til topposter i erhvervslivet.
Ø Hjælpe klienter jeg har coachet eller rådgivet.
Ø Skabe uimodståeligt sprog der kan påvirke teenagere, og
Ø Hjælpe organisationer dramatisk med at forbedre deres kommunikation omkring forandring til deres ansatte
Selvom der er blevet undervist bredt i dette værktøj, er det blevet behandlet som en abstrakt teori omkring forskellene mellem mennesker. Jeg bliver ved med at finde nye måder at anvende det på og opnå dramatiske resultater. Jeg undrede mig over, hvorfor ingen havde skrevet en bog om alle de ting man kunne gøre med det, forudsat at du tog dig tiden til at lære at mestre det. Denne bog er resultatet af mine afprøvninger på mig selv og mine klienter.
The Language and Behaviour Profile (LAB Profilen)
Værktøjet hedder Language and Behaviour Profile (LAB Profilen). Det er en måde at tænke om andre mennesker og grupper, som vil give dig mulighed for at lægge mærke til og respondere på, hvordan de motiveres, hvordan de processer information og hvordan de tager deres beslutninger.
Det er omkring 12 spørgsmål, som du kan lægge ind i en afslappet dialog eller benytte i en mere formel undersøgelse af grupper. Du er opmærksom på hvordan folk taler når de svarer i stedet for hvad de taler om. Selv når en person ikke svarer direkte på spørgsmålet, vil han afsløre sit mønster på den måde han svarer (eller ikke).
Efterhånden som du bliver bekendt med spørgsmålene og den type af svar folk kommer med, vil du opleve, at du kan høre og opfange folks mønstre uden at du behøver at stille spørgsmålene. Du kan så umiddelbart benytte påvirkende sprog som passer helt perfekt til situationen. Folk kommunikerer helt naturligt med deres specielle mønstre, når de taler, både i de ord de vælger og i deres kropssprog og de reagerer umiddelbart når du benytter deres sprog.
Fordi LAB Profilen kan benyttes helt uformelt i en samtale, har jeg inkluderet en masse prøver på samtaler i denne bog. For at illustrere den vægt og det toneleje vi typisk benytter når vi taler, har jeg gavmildt anvendt fremhævet og kursiv skrift.
Når du læser denne bog, så lav nogle sammenligninger med din egen erfaring, relater det til folk du kender, genkend dig selv og andre. Jeg håber, at du vil finde løsningerne på nogle af de udfordringer du møder i din daglige kommunikation med andre mennesker. Selv om du ikke har nogen specifikke kommunikationsproblemer, så vil denne bog, forsyne dig med brugbar information, som du kan overveje samt et ordforråd til at beskrive hvad du allerede gør – måske ubevidst. Jeg bliver ved med at opdage nye ting omkring dette materiale, både i mit privatliv og på mit arbejde. Jeg inviterer dig til at følges med mig i udforskningen af de mulige anvendelsesområder af LAB Profilen.
Historien om LAB Profilen
Ord der skaber forandring er opbygget omkring Rodger Bailey’s Language and Behaviour Profile, eller LAB Profilen, som vi kalder den i daglig tale. LAB Profilen er udviklet på baggrund af en specifik applikation fra Neuro-Lingvistisk Programmering, der blev udviklet af Richard Bandler, John Grinder og andre i USA i begyndelsen af 70’erne. De skabte de oprindelige modeller af Neurolingvistisk Programmering (eller NLP) ved at undersøge og forstå de processer, som blev benyttet af folk der var specielt dygtige til at kommunikere med succes.
NLP området har udvidet sig markant siden da og er nu emnet i hundredvis af bøger over hele verden. Der bliver undervist i denne tilgang i adskillige dusin lande på alle fem kontinenter. For dig
der ikke er bekendt med Neuro Lingvistisk Programmering, så vil jeg her give dig min definition af hvad det er.[1]
Lad os starte med ordet programmering. Alle mennesker har, gennem deres genetiske sammensætning, miljømæssige påvirkninger og deres individuelle biokemi, lavet en programmering af sig selv til at være rigtig god til nogle ting, middelmådig til visse ting og rigtig dårlig til andre ting. Hvis vi observerer og lytter med omhu til, hvordan en person opfører sig og kommunikerer lingvistisk, kan vi lidt efter lidt opnå en forståelse af, hvordan han eller hun, neurologisk, sammensætter deres oplevelse til at være god, middel og dårlig til at gøre de ting de gør. Deraf navnet Neuro-Lingvistisk Programmering.
Anvendelsesmulighederne er enorme. Hvis nogen er dygtige til noget, kan en person med træning i NLP’s protokoller lave en model på hende. Modellering handler om, hvordan det er muligt for den person at gøre det som hun gør. Den der laver modelleringen søger efter svarene til spørgsmål som: ”Hvad er de helt essentielle ting?” eller ”Hvad er det, som den person lægger mærke til eller ignorerer, sekventielt og/eller simultant, for at være i stand til at gøre det?” Når svarene på disse og andre spørgsmål er fundet, så bliver det muligt at lære andre personer at gøre det samme, ja endda at lære det selv.
Language and Behaviour Profilen er en model skabt af den begærlige NLP udvikler, Rodger Bailey. Han skabte LAB Profilen tilbage i de tidlige 80’ere. Den er baseret på et sæt mønstre, der dengang de blev udviklet fik navnet Meta Programmer. Meta Programmerne er baseret på de filtre vi har og som skaber vores model af verden.
Bogen er udkommet på forlaget come4learning og koster Dkk. 250,- Du kan købe den via webshoppen på www.come4learning.com
[1] For en komplet introduktion til NLP, så læs Introducing NLP af Joseph O’Connor og John Seymour, (London: HarperCollins, 1993).

