Vores krop er et udtryk for, hvordan vores hjerner fungerer.
Da forskellige dele af vores hjerne fungerer godt eller mindre godt, er der karakteristiske mønstre af vores fysiske kropsholdning og bevægelsesevne, der afspejler de forskellige niveauer af hjernens funktion i de forskellige områder af kroppen. Ved at blive bekendt med disse mønstre og dygtig til at bemærke de eksterne indikatorer, får du mulighed for at spore din påvirkning af en person, med en enorm kraft og præcision. Sagt på en anden måde, kan du få evnen til at se fysiske tegn på at din klient er ved at omkonfigurere deres hjerne, mens du arbejder med dem.
Blot for at give dig et eksempel, så lad os starte med frontal lappen af hjernebarken.
Frontallappen er den mest bevidste del af hjernen. Det er den del af vores hjerne, der bliver mere aktiv, når vi laver planer, fastsætter mål, træffer beslutninger om, hvorvidt vi vil handle på en impuls eller ikke handle, fordi det er i strid med en eller flere af vores overbevisninger eller værdier. Mennesker med dårlig frontallap aktivering siges, ikke at tænke godt eller at have dårlig impuls kontrol således, at de er uregelmæssige og ofte agerer - ved at sige eller gøre ting, der ikke er i deres egen langsigtede interesse. En stor del af terapeutisk forandringsarbejde (såsom NLP) er gjort ved, at øge og re-sekventiere frontal hjernens aktivitet.
En af de typisk ubevidste aktiviteter som frontal hjernen udfører, er at hæmme sammentrækning af muskler, der bøjer en person fremad, i retning af det ekstreme i form af fosterstilling. Typisk jo mere sammenbøjet en person er, jo mindre godt fungerer deres frontal hjerne. Det bedst kendte eksempel er "gamle" mennesker, som ganske typisk ikke længere er første klasses tænkere, og som har let ved følelsesmæssige udbrud. Det er her vigtigt at huske, at mindre funktion er i forhold til hvor godt de brugte deres frontale hjernedele til at begynde med. Nogen, der var virkelig geniale kan stadig være begavede, mens en person, der ikke var så begavet til at begynde med, kan være temmelig "ude af det".
En person der lider af et større slagtilfælde, viser hvad jeg beskriver, på kun den ene side af kroppen. Den ene side kan være i spasmer i bøjemusklerne i en arm, et ben på samme side og alle de bøjemuskler på denne side. Derudover kan de miste de tilknyttede hjernefunktioner i den hjernehalvdel, uanset om den faktiske lokalitet af personskaden er i frontallappen, for eksempel; så når signalerne til at flytte en arm ikke bevæger armen, så er det fordi udtrykkene fra frontallappen bliver blokeret.
Vi kan iagttage denne dynamik på et meget lavere niveau for blokering. Når der er konsistente forskelle i bøjemusklernes styrke på den ene side af kroppen i forhold til den anden side, så er det fordi arbejdsydelsen fra den tilsvarende hjernehalvdel til frontallappen ikke er den samme. Når den ene side fungerer dårligt, mens den anden side overproducerer, formindsker det den samlede produktion. De to sider har til formål at bistå hinanden ved en normal sund funktion.
Dr. Richard Bandler's første fobi kur involverede, at personen med fobien kastede en tennisbold fra den ene hånd til den anden hånd, og dermed skiftevis aktiverede hver hjernehalvdel, med henblik på at skabe mere balance i aktivitetsniveauerne. Han har sagt offentligt, at når du laver et vellykket stykke forandringsarbejde, så bliver klienten mere symmetrisk. Dette skyldes, at en mere symmetrisk hjerne er en bedre fungerende hjerne og en hjerne der planlægger bedre og agerer på måder, der er mere i overensstemmelse med personens værdier, overbevisninger og egne interesser på lang sigt. Det skaber også en mere energisk og ”føles godt” tilstand.
Hvis du bruger vores fingermagi teknik på den ene side af klienten, vil du forårsage en stigning op af det modsatte frontallap. Dette kan være enten godt eller skidt. Nøglen til at skabe gavnlige ændringer er, at lægge mærke til hvilken side har flere spændinger i bøjemusklerne til at begynde med og bruge teknikken der. Dette vil skabe mere balance mellem de to sider og resultere i bedre hjernefunktionalitet. Start med at se efter, hvilket øje der synes mere åbent, hvilken skulder forekommer mere rullet frem, eller hvilken albue der er mere bøjet når personens arme hænger ned på hver sin side.
Der er en hel krop fuld af spor, så efterhånden som du bliver bedre i stand til at sanse disse spor, så bliver fremskridtet i forandringerne meget tydelige, når du interagerer enten verbalt eller nonverbalt med din klient.
Mulighed for at få klienten over i en mere funktionel og ressourcestærk tilstand gennem simple fysiske manøvrer, gør enhver form for forandringsarbejde meget lettere og mere effektfuldt. Du kan også nogle gange opleve, at efter at have balanceret deres hjerneaktivitet, så er deres "problem" ikke længere et problem.
