<>Borderline er en psykiatrisk diagnose, optaget i Diagnostic and Statistic Manual of mental Disorders. Og jeg vil tilråde, at man har psykiatrisk viden og erfaring, inden man som terapeut går ind i at arbejde med borderlinepatienter.
Det sidste års tid har jeg haft lejlighed til at beskæftige mig med borderlineproblematik. Jeg er leder af en særlig selvhjælpsgruppe på 8 diagnosticerede borderlinepatienter, som har mødtes ca. 2 gange om måneden i 2 timer.
Græsted-Gilleleje kommune har bevilget igangsætningen, og Frederiksborg Amt har bevilget støtte til resten af år 2000. Initiativet er udgået fra Græsted-Gillelejes Frivillighedsformidling. Min funktion har været at være en professionel gruppekonsulent og det har ikke været et NLP projekt. Alligevel har jeg i den forbindelse reflekteret over, hvad NLP kan bidrage med i forhold til denne gruppe patienter.
Mig bekendt er der ikke fortilfælde, så vi har i gruppen opfattet os som en slags pionerer. Og fra start besluttede vi, at vi ville videregive de erfaringer, der kom ud af en sådan ”ekspert-gruppe” – hvilket har resulteret i en første rapport fremsendt til nøglepersoner- især indenfor behandlingssystemet.
Teoretisk reference -
Som teoretisk grundlag har vi især haft glæde af James F. Mastersons bog: ”Det truede Selv – borderline og narcissisme – personlighedsforstyrrelser i det moderne samfund” (Reitzels Forlag – 248 kr.).
Masterson skriver levende og rigt eksemplicificeret og har først og fremmest en varm og engageret interesse i denne patientgruppe, som af mange behandlere opfattes som vanskelige. F.eks. beskriver den dynamiske psykiater Irving Yalom, at han i sin kandidattid spurgte sin supervisor, hvad man stiller op med borderlinepatienter –” man henviser dem videre”, lød svaret…
Masterson beskriver borderlinepatienten psykodynamisk – som en fejl i den personlighedsmæssige udvikling. ”Det sande selv” får ikke lov til at udvikle sig - i stedet udvikler patienten et ”falsk selv”, som tilgodeser omgivelserne bedst muligt, men som er en tom skal omkring den aldrig udviklede personlige kerne – det ”sande selv”. Forsøg på at manifestere det ”sande selv” er et risikabelt projekt – dels vil reaktionerne ofte være primitive – netop som følge af at selvet er u-udviklet – dels vil det ofte udløse en ”forladthedsdepression”, - depression, skyldfølelser, panik, raseri, hjælpeløshed og tomhed.
Genetiske, sociale og psykologiske forhold kan påvirke denne fejludvikling.
Tesen er, at skaden sker i den psykologiske udviklingsfase mellem spædbarnets symbiose og separations- og individuationsfasen.
I den normale udvikling støttes selvstændighedsudviklingen i en tryg og kærlig atmosfære med de nødvendige korrektioner og begrænsninger. I en vellykket udvikling bliver derved ”det gode” (det, der er rart) og ”det onde” (det, der er ubehageligt) gradvist integreret, både i forhold til omgivelserne og i forhold til individet selv.
Denne udvikling gennemgår borderlinepatienten ikke – i hvert fald kun meget fragmentarisk. Og gruppens barndomsberetninger er fulde af eksempler på symbioseproblematik – enten manglende symbiose, eller en livslang symbiotisk tilknytning. Seksuelle overgreb er overrepræsenteret, psykisk syge forældre, sadistiske afstraffelser og tilfælde, hvor end ikke maden er noget, man kan regne med at få.
Borderlinepatienten har et vanskeligt liv, præget af tomhed, meningsløshed, angst, depression og konstante stemningsskift. Tingene bliver enten sorte eller hvide, psykotiske episoder kan optræde og adfærden kan blive ganske selvdestruktiv. Megen energi går med overhovedet at holde nogenlunde sammen på sig selv, og forsørgelsesgrundlaget hedder i mange tilfælde førtidspension.
Ud af denne gruppe på 8 personer er 1 person i arbejde, 1 er på sygedagpenge og de resterende 6 får førtidspension. 7 er kvinder, 1 er mand. 7 af gruppens deltagere får medicin – og giver udtryk for at have gavn af det.
Så hvor kommer NLP ind ?
Rapport -
Her bliver terapeuten testet ud – den ene gang er man god – den næste gang er man slet ikke kompetent. Den konstante svingen udfordrer ens 1. position – her får man som terapeut rig lejlighed til at øve bevarelse af 1. position. – Her skal matches og mismatches på højt plan.
Modellen af verden –
Her er det nyttigt at vide, at selvom de fleste af os har et landkort, der indeholder elementerne fra borderlinepersonen, har vi ikke det samme landkort som borderlinepatientens. Alle kender til depressive tilstande, regression, angst og meningsløshed, om ikke andet, så fra kriseperioder i livet. Men hos borderlinepatienten er landkortet kaotisk – uklart og konstant svingende. Andre kan have et lille reservat på landkortet, der hedder kaos, krise og tomhed, men hos borderlinepatienten dækker reservatet hele kortet.
Opfattelsespositioner –
Det har været nyttigt at bruge modellen om første, anden og tredje position.
Hvor første position repræsenterer det ”sande selv” og anden position det ”falske selv”. Deltagerne i gruppen har taget terminologien til sig, og vi er i gruppen opmærksomme, når første positionen en sjælden gang kommer rent frem – ”sådan gør jeg altså”
Repræsentationssystemer –
Jeg har i gruppen fortalt om repræsentationssystemerne, og for sjovs skyld lavede deltagerne en test. På V, A og K er de lige så forskellige som alle andre, men karakterisk er, at alle scorer ekstremt lavt på AD. Den findes så godt som ikke. Man kan så overveje, om AD-eren ikke har kunnet udvikle sig i en kaotisk opvækst, eller om det er et resultat af ”sygdommen”.
Positiv intention –
Jeg har haft glæde af at spørge til positiv intention, når deltagerne har vist eller fortalt om f.eks. selvdestruktiv eller udadrettet adfærd. De har selv – sammen med det omgivende samfund – opfattet adfærden som uforståelig eller primitiv og ikke været opmærksomme på, at adfærden havde en positiv intention, som f.eks. opmærksomhed eller fred.
Motivationsfilter –
Borderlinepatienter er ekstremt væk-fra motiveret. Med misbrug og selvmordsforsøg som de ultimative væk-fra strategier.
Hvorfor denne artikel?
I foråret sad jeg og skrev på borderlinegruppens første rapport, og bedst som jeg syntes, jeg sad med en usædvanlig arbejdsopgave, som jeg ikke umiddelbart kunne dele med andre, kom der i ”Anchor Point” nr. 4/2000 en stor artikel ”Healing the War Within: NLP and the Treatment of ”Borderline Personality Disorder” ” af Dr. Richard Bolstad og Margot Hamblett. Artiklen er grundig og interessant, og jeg tænkte, at der måske sad andre NLP udøvere rundt i landet og havde erfaringer med denne gruppe. Og hvis det er tilfældet, kunne jeg godt tænke mig at høre fra jer - måske kunne det være sjovt at mødes og udveksle ideer og erfaringer.
|
