Velkommen til NLP-Foreningen
Brancheorganisationen for NLP skoler,
NLP professionelle og  NLP interesserede

Velkommen til NLP-Foreningen - her mødes godkendte NLP skoler, professionelle NLP udøvere og  NLP interesserede

Artikler

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

NLP i en nøddeskal

10. februar 2017 - NLP
Skrevet af Formanden
Hvad er NLP? Alene det at skulle forklare det til andre, kan være en udfordring.

NLP er en meget stor nød at knække koden på. NLP er et emne hvor, jo mere vi lærer, jo mere lærer vi, at der er mere at lære…

Hvis du selv har prøvet at forklare andre, hvad NLP er, så kender du udfordringen, men jeg vil gerne her give mit bud på en forklaring.

Det starter med nysgerrighed

John Grinder og Richard Bandler satte sig nemlig for, i starten af 1970’erne, at finde svaret på spørgsmålet: Hvad er det, der gør top-performere excellente? 

De udviklede en grundlæggende "kognitiv modelleringsproces” og brugte denne til at modellere de færdigheder, de fandt hos flere excellente udøvere bl.a. inden for områderne lingvistik, gestaltterapi, psykologi og hypnoterapi.

Quick-Fix metoden

Disse professionelle udøverne frembragte bemærkelsesværdige, positive og hurtige resultater i deres arbejde, målt i forhold til alle andre udøvere på området.

De første bestræbelser i NLP var dermed rettet mod hurtigere terapeutisk forandring, og med succesen og de hurtige resultater, blev NLP en overgang kendt som "Quick-Fix" værktøjskassen til kurering af fobier og andre terapeutiske behandlinger.

Modelling

Siden da, har NLP udviklet sig betydeligt, og NLP har hurtigt fundet anvendelse og vundet indpas på andre ekspertiseområder, f.eks. sport og erhvervsliv.

Kernen i NLP er altså ”modelling”, en metode til at afdække og replikere topkvalitet i performance. En måde at kopiere topperformeres tanke- og handlingsprocesser, så enhver hurtigere kan opnå samme excellence i resultater, metode og menneskelig erkendelse.

Og skulle du nu ende med at beslutte, at du ønsker at lære noget NLP, så vær nysgerrig og start med at tænke på de spørgsmål, du har - og det område, de svar, resultater og færdigheder, du ønsker at afdække. 

NLP uddannelsesguide

Lad din nysgerrighed være din rettesnor for, hvad og hvor meget NLP du vil lære, hvad du vælger at kassere eller ignorere, hvilke kurser eller materialer du vil udforske - og hvad du helt vil se bort fra i processen.

Ingen har brug for at lære alt i og om NLP – hvilket som nævnt ovenfor også vil være en stort set umulig opgave – og de fleste har i første omgang måske bare brug for at kunne foretage fornuftige valg, f.eks. et valg imellem det store udbud af undervisere og NLP kursusudbydere, de kan vælge at tage en NLP uddannelse hos. 

Brug altid dit eget ”outcome”, dit eget mål, som kriterie for dit valg. Og undersøg så alle de indfaldsvinkler du kan, til hvordan du bedst kan opfylde dine kriterier. ”Alle” har en mening om NLP, så få masser af meninger – og gå så efter det, du synes er rigtigt for dig.

Det kan være fristende at sige, at "Alt er NLP". Men i NLP skal alt ses i kontekst, den sammenhæng, det optræder i, så det er en sandhed med modifikationer.

Hurtig læring

Du kan også vælge at opfatte NLP som en super metode til at lære alle mulige ting hurtigere, end andre metoder der findes - så er det i hvert fald ikke helt ved siden af.

Eksempel:

Hvis du var en verdensklasse surfer, kunne jeg bruge NLP til at modellere, hvad du gør og hvordan du gør det. 

Her kunne det være en forudsætning, at jeg har nogenlunde samme fysik, som dig, men sagen er, at jeg ikke ønsker at blive dig (fordi jeg er mig). 

Det jeg ønsker er, at kunne at opnå samme resultater som du, på min helt egen måde, og det vil naturligvis kræve både NLP viden og praktiske færdigheder, tid og fysisk indsats.

Jeg kunne f.eks. kopiere din måde at nå dine resultater på, så jeg kunne nå samme niveau betydeligt hurtigere, end den tid det tog dig, at nå dit topniveau. Det vil sige, HVIS jeg altså havde tiden til det, og HVIS jeg havde tiden og uhindret adgang til at se dig træne og selv surfe rundt på bølgerne.

Feedback loop

Og HVIS jeg i forløbet kunne interviewe dig på forskellig vis, kunne du også hjælpe mig i detaljeprocessen (det vi i NLP kalder feedback loop) ... ja. så er det ikke utænkeligt, at jeg kun skulle bruge f.eks. et enkelt år på at opnå, hvad der tog dig ti år eller mere at nå.

Efter denne proces, kunne jeg endda have bedre færdigheder, end dig, fordi mange stjerner inden for deres specifikke felt godt ved at de er gode - men de ved bare ikke hvorfor. På den måde får jeg undervisning på dit høje ekspertiseniveau, samtidig med, at jeg gennem mine observationer tilegner mig viden om dine interne tænkemodeller, handlingsmønstre og beslutningsprocesser - alt sammen noget, du måske ikke engang selv er bevidst klar over.

Når jeg har observeret dine færdigheder, modelleret dine processer og kopieret dine resultater, kan jeg desuden optimere det hele til min egen logik – og jeg ville nu have NLP baserede færdigheder, der er bedre end dine.

NLP og NLP teknikker

Modelleringsprocessen har over tid givet resultater, som har affødt nogle teknikker. NLP teknikker er ikke, som nogle mennesker tror, NLP i sig selv, men mere resultater, der er fremkommet via brugen af NLP – ”et spor af teknikker”, som Richard Bandler udtrykker det.

De fleste, som kender noget til NLP og bruger det i hverdagen, vil til gengæld nok være enige i, at NLP færdigheder giver udbytte, herunder bl.a.:

• Forbedret spørgemetodik og bedre argumentations- og overtalelsesevner

• Større overblik, helheds- og situationsfornemmelse – med samtidig erkendelse af detaljens magt

• Evnen til hurtigt at skabe rapport med andre (giver dem den ægte følelse af, at du kender dem)

• Evnen til at fremkalde trance, pirre andres fantasi og nå deres følelsesmæssige områder lettere

• Evnen til at forstå, hvad der ”tænder” andre (eller tænder andre af) og hvorfor

• Evnen til at påvirke og hjælpe andre gennem deres egne værdier og tankemønstre

• Lære sig selv bedre at kende og påvirke sig selv og egne handlinger i ønsket retning

NLP er meget, meget mere… men blot et par af de ovennævnte punkter er givetvis årsag til at mange mennesker har undersøgt NLP nærmere på egen hånd eller er startet på en egentlig NLP uddannelse. 

Neuro Lingvistisk Programmering

Bogstaverne NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Det handler kort sagt om at bruge måden vores hjerne og nervesystem fungerer på og vores sprog mere effektivt, til at påvirke, programmere, omprogrammere eller omdirigere vores eget sind, vores underbevidsthed - eller andres sind.

Programmering kan have en lidt negativ klang i dagens Danmark, men der er ikke tale om tankekontrol, hjernevask eller lignende.

Se det mere som en ændring af uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, så disse omstilles til at være mere positive og formålstjenlige for personen, det handler om.

Nye resultater

Forbedringerne kan have mange forskellige udtryk, f.eks. mindre generthed og mere åben adfærd i forretningsmæssige eller sociale situationer, større tryghed og udadvendthed ved produktpræsentationer hos kunder – eller fra at være ”usynlig” til mere initiativ og større personlig gennemslagskraft ved møder, så personen nu påvirker vigtige beslutninger positivt.

Interesserer du dig allerede for NLP på et lidt dybere plan, eller har taget en god NLP uddannelse, så ved du sikkert allerede, at NLP er en ”fuld kropslig kontaktsport”. Ikke på den helt fysiske måde, men NLP læres bedst ”personligt”, det vil sige gennem rigtig, menneskelig kontakt med andre i forskellige sociale sammenhænge.

NLP bøger, onlinekurser og videoer er glimrende informationskilder til viden om NLP. Men de kan ikke erstatte levende NLP undervisning af en god NLP træner og øvelser i samvær med andre - lige så lidt som du kan lære at surfe, blot ved at se det i TV.

Det er sammen med andre du undersøger og udvikler dine sanser for at opfatte de små ændringer og nuancer i stemmeleje,  hudtone og kropsholdning hos det levende menneske, du sidder over for. 

Det er her du læser andre, og bruger dig selv til at blive læst på den rigtige måde. Det er her, du øger dit perifere syn, udvider din bevidsthed og styrker dine kropslige kvaliteter. Det er i levende, sociale miljøer, du oplever årsag og effekt af din kommunikation. 

Det er sådan, du lærer NLP og oplever de kontante resultater af din læring.

NLP i en nøddeskal:

hvad er NLP? 

Jo, NLP er præcis, hvad vi selv gør det til.

Det var så NLP i en nøddeskal – fortsat god fornøjelse på rejsen.

RELATEREDE ARTIKLER

Vi famler i mørke
The Origins of NLP
Generalforsamling 2017 marts
Bliv bevidst om dine tankemønstre
Shhh... kun for medlemmer

Gemmer din stemme...

Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Få nyheder, information om NLP aktiviteter i Danmark og inspiration til en gladere hverdag

NYESTE ARTIKLER

#5 Respekt for andres model af verden
 
24. februar 2017

NLP Forudsætningerne er "sandheder" vi arbejder ud fra i NLP

Nonverbal kommunikation og 7-38-55 reglen
 
11. februar 2017

Du har sikkert også hørt, at succesfuld kommunikation består af: 7% de ord der bruges, 38% betoning mv. og 55% kropssprog. Men er...

Skriver du om NLP?
 
11. februar 2017

Kan du lide at skrive, og skriver du om NLP, så er denne artikel lige noget for dig...

Frygtelig virus rammer Danmark
 
10. februar 2017

En forfærdelig virus har ramt Danmark. En uhyggelig virus, der invaliderer de ramte både fysisk og mentalt...

NLP, en livsstil?
 
10. februar 2017

Man kan nemt lade sig overvælde. Og kan vi som mennesker være på forkant med alt det vi ”burde” følge med i?

Kontakt os her

NLP Foreningen i Danmark
c/o Formand Inger Christiansen
Stormly 10, Hareskovby, 3500 Værløse
Tlf. 23 96 98 57
Email: info(at)nlp-foreningen.dk

Danske Bank:
Reg.nr. 1551 Konto 16744476
CVR-nr.: 30649974

 

 

Markedsføring & annoncering

 

Få NLPF nyhedsbrev

* skal udfyldes