Velkommen til NLP-Foreningen
Brancheorganisationen for NLP skoler,
NLP professionelle og  NLP interesserede

Velkommen til NLP-Foreningen - her mødes godkendte NLP skoler, professionelle NLP udøvere og  NLP interesserede

Artikler

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Nytårsforsæt 2021 med SMART-BØF?

27. december 2020 - NLP
Skrevet af Inger Merete Terpager Christiansen, formand for NLP-foreningen

Nu er vi i den tid, hvor mange begynder at tænke på deres nytårsforsæt – og erfaringen viser, at mange har svært ved at holde det

Nu er vi i den tid, hvor mange begynder at tænke på deres nytårsforsæt – og erfaringen viser, at mange har svært ved at holde det, når de først kommer nogle uger eller måneder ind i det nye år.

I denne artikel vil jeg komme ind på en grundlæggende god måde at sætte mål på – nemlig SMARTØF – og hvordan vi kan udvide modellen til at hedde SMARTBØF – og sidst, men ikke mindst, nogle gode og forskningsbaserede strategier til at fastholde vores mål over længere tid.

SMARTØF

Alle os, der har arbejdet med NLP, kender SMARTØF – i erhvervslivet og business sammenhænge bruges ofte SMART-modellen – og når vi arbejder med NLP er det tilføjet ØF – I NLP fokuserer vi nemlig meget på at arbejde med økologiske mål – der sikrer, at vi laver målsætninger, der tager højde for den helhed vi lever i.

Det kan være at du sætter et personligt mål, der ikke er økologisk i forhold til din familie – fx jeg ønsker et hus på landet – men hvad, hvis resten af familien ønsker at bo i byen. Eller jeg ønsker, at vi skal fortsætte med at arbejde efter vandfaldsmodellen - men ledelsen i organisationen ønsker, du skal arbejde agilt.

Med andre ord – vi bruger SMARTØF modellen i NLP, og den anvendes løbende under alle NLP-uddannelserne – så alle NLP’ere har den på rygmarven.

For dem, der ikke kender SMARTØF, er her en kort introduktion til den:

Specifik - det skal præcist beskrives, hvad du mener, der skal ske og hvordan det skal ske.

Målbart - det skal være let at måle fremgang – og du skal vide, hvad er beviset for at du er nået i mål.

Attraktivt – du skal være MEGA meget motiveret for at nå dit mål.

Realistisk - du skal selv tro på, at det er muligt at nå dit mål – ellers skal du bide det op i mindre stykker.

Tid – du skal overveje hvornår du starter, fx indlægge delmål og hvornår du træder over målstregen.

Økologi – hvordan påvirker det den helhed du lever i – fx familie – og er der nogle sideeffekter?

Formuleret positivt – du retter fokus på hvor du vil hen – og ser dig selv i målet.

Balance – den nye elev i klassen… SMART-BØF

En af mine Master-studerende undersøgte forskellig litteratur, der omhandler målsætning med henblik på at optimere SMARTØF-modellen.

Han fandt blandt andet ud af, at hvis man ikke var i balance inden for ét område i sit liv, er det meget svært at mobilisere tilstrækkelig energi til at arbejde med noget andet i sit liv.

Det er derfor vigtigt at have fokus på at få løst det, der skaber ubalance, først.

Ubalance kan komme i forbindelse med stress, parforholdsproblemer, sorg mv. 

Hvis vi er meget i underskud/ubalance fx har PTSD eller på vej ud af depression, findes der en anden måde at sætte mål på, der er mere hensigtsmæssig. Det vil jeg vende tilbage til i en senere artikel.

Under den eksisterende SMARTØF model kan balance evt. lægges som underpunkt til realistisk - har du de nødvendige ressourcer til at nå dit mål. Og egentlig syntes jeg personligt, at det er et godt punkt at have selvstændigt, da det tvinger os til ved målsætning at tage udgangspunkt i vores nuværende tilstand og tilgængelige ressourcer – hvilket vi måske glemmer i iveren for at komme videre i livet.

Hvordan fastholder vi adfærdsændringen over tid?

Nu har vi lavet et mål med SMARTBØF – og hvad kan vi så yderligere gøre – for at sikre, at vi får succes.

Her er 3 forskningsbaserede strategier – der kan hjælpe dig med at fastholde dine mål i dagligdagen.

Den første er ganske simpel – men næsten ingen gør det

1) Skriv dit mål ned – og skriv det ned dagligt og gerne flere gange – for det handler om at have fokus – fx: ”Jeg producerer de bedste NLP podcast” eller ”Jeg er en sund og slank person ”.

Der er 43% større sandsynlighed for du når dit mål, hvis du skriver det ned.

2) Planlæg tid og sted, hvor den specifikke handling skal udføres for at du kan nå dit mål – og hav en backup plan. Skriv det ind i din kalender.

Det kan fordoble eller tredoble dine chancer for at nå i mål.

3) Du har 65% chance for at nå i mål, hvis du forpligter dig overfor en anden person. Hvis du desuden laver en fast aftale med en anden person om, hvad du skal nå i forhold til dit mål, kan du forøge din succesrate med op til 95%.  Det kan fx gennemføres sammen med en ven – og ganske simpelt ved – at du fx aftaler med din ven, at du skriver status hver torsdag i en mail.

Godt Nytår 2021

Jeg ønsker jer alt held og lykke med jeres nytårsforsæt – og nu har du i hvert fald et godt grundlag til at komme i gang – god fornøjelse i 2021.

RELATEREDE ARTIKLER

NLP i børnehøjde - om mobning
NLP Foreningens Generalforsamling 2020
Hvordan bruger du NLP i din hverdag?
Skriver du om NLP?
NLP i en nøddeskal

Gemmer din stemme...

Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Få nyheder, information om NLP aktiviteter i Danmark og inspiration til en gladere hverdag


Udvalgte artikler

The Origins of Neuro Linguistic Programming
 
5. marts 2018

Bog: The Origins of Neuro Linguistic Programming, Edited by John Grinder and Frank Pucelik.

Fotograf - foto af Clarisse Mayer
 
8. februar 2018

Her et bud på, hvordan du skriver din artikel til NLP Magasinet

Nyeste artikler

Rebecca Nahida
 
6. marts 2017

Vi famler i mørke og navigerer i lyset. Det er fredag og klokken nærmer sig midnat. Jeg sidder og grubler...

Kom til NLPF Generalforsamlingen mandag den 13. marts kl. 18-20 i Tåstrup
 
1. marts 2017

NLP Foreningens generalforsamling afholdes mandag den 13. marts 2017 på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Tåstrup...

Bliv bevidst om dine tankemønstre
 
28. februar 2017

Er du mest generel eller specifik, abstrakt eller konkret, når du taler med andre?

Kontakt os her

NLP Foreningen i Danmark
c/o Formand Inger Christiansen
Stormly 10, Hareskovby, 3500 Værløse
Tlf. 23 96 98 57
Email: info(at)nlp-foreningen.dk

Danske Bank:
Reg.nr. 1551 Konto 16744476
CVR-nr.: 30649974

 

 

Markedsføring & annoncering

 

Få NLPF nyhedsbrev

* skal udfyldes