Velkommen til NLP-Foreningen
Brancheorganisationen for NLP skoler,
NLP professionelle og  NLP interesserede

Velkommen til NLP-Foreningen - her mødes godkendte NLP skoler, professionelle NLP udøvere og  NLP interesserede

Artikler

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

NLP, en livsstil?

10. februar 2017 - NLP
Skrevet af NLP Foreningen
NLP, en livsstil?

Man kan nemt lade sig overvælde. Og kan vi som mennesker være på forkant med alt det vi ”burde” følge med i?

Det kan være svært for os som mennesker at være på forkant med udviklingen og følge med i alt det vi ”burde” følge med i.

Men sådan har verden altid været, ”udviklingen” er altid gået stærkere i dag end den gjorde i går – og det ser ikke ud til, at vi nogensinde når en grænse.

Tricket er, efter min mening, at være bevidst om, at sådan er det, vi kalder livet, og så i øvrigt forholde sig positivt nysgerrigt til alt det, der sker omkring os.

For det der er, er. Og det der sker, kan vi ikke lave om på. Punktum. Eller…?

Ifølge NLP er det nemlig vores opfattelse af det der sker, vores personlige oplevelse, som skaber den virkelighed, vi lever i.

Og den oplevelse er individuel, forskellig fra menneske til menneske, og vi håndterer hver især vores personlige oplevelse af ”livet” så godt vi kan, efter bedste evne.

Det er her, du kan lade dig overvælde, køre på autopilot, lade dig drive med strømmen, fordi du tror, at du alligevel ikke kan ændre noget.

Eller du kan vælge at se på strømmen af hændelser i dit liv, som noget du selv kan påvirke – fordi du selv kan styre din egen oplevelse, den måde du opfatter tingene på og dermed styre dit liv.

Det er specielt det mindset, jeg kan lide ved NLP.

Historier om det der er

Måden vi styrer vores oplevelser, og dermed den virkelighed, vi lever i til daglig, er at fortælle os selv historier. Det kan være historier, vi fortæller os selv bevidst, altså en slags forklaring til os selv på hvorfor vi er, som vi er og gør, som vi gør.

Eller det kan være historier, vi er vokset op med. Historier vi har hørt så mange gange, at det er blevet ”sandheden” for os. Historier, som vi nu gentager for os selv og holder os til uden at tænke over det, når vi skal træffe beslutninger, vælge mellem forskellige muligheder, eller når vi gør et eller andet på en bestemt måde.

Vi er ikke mere opmærksomme på, hvor de historier kommer fra, hvem der har fortalt dem i sin tid, eller hvorfor de egentlig er berettiget til at være styrende for vores liv i dag.

Vi stiller ikke mere spørgsmål ved, om disse gamle historier er forkerte, forældede eller andres forventninger til os - forventninger, som vi nu bare prøver at leve op til uden at være bevidste om hvorfor.

Hvorfor?

Hvorfor er derfor et godt spørgsmål at stille os selv, når vi somme tider kommer i tvivl. Vi mærker måske ”et eller andet sted i kroppen”, at noget ikke rigtigt passer sammen, at noget ikke lyder helt rigtigt, at vi ikke har det helt godt med, hvad vi skal til at gøre.

Det kan være svært lige at sætte fingeren på, hvad det er helt præcist – men set i bakspejlet, opdager vi ofte bagefter, at vi nok skulle have set lidt nærmere på det. Den beslutning vi traf var ikke den bedste for os selv eller andre.

Det vi gjorde, fik nogle uventede og negative konsekvenser, og det vi sagde, fik måske tingene til at tage en helt anden drejning, end det vi gerne ville.

NLP i værktøjskassen

Det her er blot en lille del af min egen ”NLP historie”, og hvorfor jeg interesserer mig for NLP. Det har hjulpet mig på mange planer, både i mit arbejde og de mange forskellige jobs, jeg har haft.

Og det har hjulpet mig privat, så meget at NLP nu mere er en integreret del af min livsstil.

I første omgang var det mest NLP teknikkerne, der gjorde mig nysgerrig. For eksempel hvordan jeg kunne modellere Walt Disneys kreativitetsproces på en sjov måde og bruge det i praksis. Eller hvordan jeg kunne overtale/overbevise kunder om at købe, det jeg solgte, da jeg var sælger.

Og der findes rigtig mange teknikker, du kan bruge til praktisk taget hvad som helst, hvis du vil have bedre resultater i dit arbejde, vil slippe af med ”tandlægeskræk”, eller hvis du vil skærpe din kommunikation og få andre med på dine ideer.

Men der er meget mere ved NLP end gode teknikker…

NLP som Mindset

For mig udvikler NLP sig stadig i en anden retning, end jeg først forventede.

Fra at være ”værktøjer i værktøjskassen” har det åbnet nye døre til personlig udvikling, som har gjort mig i stand til at skabe nye fortællinger om mig selv og den verden, jeg oplever.

NLP har givet mig en helt ny måde at håndtere dagligdagens udfordringer på, en ny måde at tænke og agere positivt på, en måde at skabe endnu bedre resultater på.

Du får jo ikke altid de resultater, du drømmer om, men du får altid resultater.

På NLP’sk hedder det ”Outcome” – altså det der kommer ud af det du gør, uanset dine intentioner.

Man kan sige, at du dermed får nogle nye facts, som du kan forholde dig til og køre gennem processen igen – indtil du (måske) får det resultat, du gik efter, eller måske endda noget, der er bedre.

NLP som livsstil

NLP er nok prototypen på Sokrates berømte citat: ”Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved”.

Jeg kan måske supplere med ”at så længe jeg er nysgerrig, vil jeg altid lære mere, uanset hvor klog jeg bliver”.

Sokratesmodellen – det at være åben og konstant stille spørgsmål til status quo - giver i hvert fald mening for mig. Og for mig er det jo min oplevelse, der styrer.

Dig og NLP

Du behøver til gengæld ikke tro på noget som helst af det, jeg har skrevet.

Men hvis du er blevet lidt mere nysgerrig på, om du kan forvandle dit liv til noget endnu mere givende, skabende og positivt på alle planer, så kunne NLP måske være en vej at undersøge og prøve af for dig selv.

Fordi for dig, er det dine historier, dine erfaringer og dine oplevelser, der styrer.

NLP Foreningen

NLP Foreningen tilbyder dig en platform, hvor du kan gøre det. Få mere at vide om NLP og hvordan du kan bruge det i praksis.

Kom med i et netværk sammen med andre NLP nysgerrige, professionelle NLP’ere og NLP skoler og få inspirerende nyheder og information gennem vores nyhedsbrev, hjemmeside og NLP Foreningens side på Facebook.

Et medlemskab som Interessemedlem koster kun omkring en krone om dagen (300 kr. + moms = 375 kr. inkl. moms pr år), og du kan melde dig ind nu. Du er nu med til at styrke en kompetent NLP uddannelse og kommunikationen i Danmark - og medvirkende årsag til, at f.eks. NLP Foreningens hjemmeside, Facebook siden og NLP Magasinet kan udgives.

Bruger du NLP professionelt, som f.eks. coach eller terapeut, kan du også blive PRO medlem (900 kr. + moms pr år), hvor du bl.a. kan bruge NLP Foreningens logo på din egen hjemmeside og får del i den generelle markedsføring af NLP via NLP Foreningens hjemmeside www.nlp-foreningen.dk NLP Magasinet, Google og Facebook mv.

For NLP skoler gælder særlige regler for certificering. Det kan du også læse mere om på hjemmesiden, eller skriv og spørg, hvis du overvejer at uddanne nye NLP Practitioners og Master Practitioners.

Er du med?

Ellers send en mail på info(a)nlp-foreningen.dk og skriv, at du gerne vil meldes ind som Interesse-, PRO- eller Skole medlem.

Så kontakter vi dig, du får en velkomstmail med adgang til din profil på hjemmesiden og en faktura til netbanken.

Så nemt er det.

Du er med ét år ad gangen, og du bestemmer selv hvor længe.

Måske bliver NLP endda en livsstil?

RELATEREDE ARTIKLER

Vi famler i mørke
The Origins of NLP
Generalforsamling 2017 marts
Bliv bevidst om dine tankemønstre
Shhh... kun for medlemmer

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 1 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Få nyheder, information om NLP aktiviteter i Danmark og inspiration til en gladere hverdag

NYESTE ARTIKLER

#5 Respekt for andres model af verden
 
24. februar 2017

NLP Forudsætningerne er "sandheder" vi arbejder ud fra i NLP

Nonverbal kommunikation og 7-38-55 reglen
 
11. februar 2017

Du har sikkert også hørt, at succesfuld kommunikation består af: 7% de ord der bruges, 38% betoning mv. og 55% kropssprog. Men er...

Skriver du om NLP?
 
11. februar 2017

Kan du lide at skrive, og skriver du om NLP, så er denne artikel lige noget for dig...

Hvad er NLP? Alene det at skulle forklare det til andre, kan være en udfordring.
 
10. februar 2017

NLP er en meget stor nød at knække koden på. NLP er et emne hvor, jo mere vi lærer, jo mere lærer vi, at der er mere at lære…

Frygtelig virus rammer Danmark
 
10. februar 2017

En forfærdelig virus har ramt Danmark. En uhyggelig virus, der invaliderer de ramte både fysisk og mentalt...

Kontakt os her

NLP Foreningen i Danmark
c/o Formand Inger Christiansen
Stormly 10, Hareskovby, 3500 Værløse
Tlf. 23 96 98 57
Email: info(at)nlp-foreningen.dk

Danske Bank:
Reg.nr. 1551 Konto 16744476
CVR-nr.: 30649974

 

 

Markedsføring & annoncering

 

Få NLPF nyhedsbrev

* skal udfyldes